Forældresamarbejdet

Vi lægger meget vægt på og energi i at opbygge et åbent og tillidsfuldt samarbejde med jer omkring jeres barn. Vi vil tilgodese jeres ønsker og behov, så meget som det er muligt, og vi forventer, at I aktivt vil interessere jer for jeres barns dagligdag og for børnehavens dagligdag som helhed. Vi vil i hverdagen gøre vores bedste for at tage godt imod jer og fortælle om jeres barns trivsel og oplevelser. Opstår der situationer, hvor I har brug for en ekstra snak, eller ting I er utilfredse med, håber vi, at I kommer til os, så vi i fællesskab kan tage en snak om det.

Procedure for forældresamarbejdet

  • I vil blive inviteret til en forældresamtale (uden børn) før barnet starter i børnehaven. Her vil vi bl.a. gerne tale om indkøring i børnehaven, vaner hos barnet, særlige hensyn eller behov og vi vil fortælle jer om børnehavens dagligdag. Dette for at barnet kan få en så god og positiv start i børnehaven som muligt.
  • Efter ca. 3 mdr. vil der blive en samtale om hvordan det går i børnehaven. Til denne samtale vil vi meget gerne komme på hjemmebesøg.
  • Efterfølgende vil der blive afholdt en årlig forældresamtale omkring barnets trivsel.
  • Derudover vil i blive kontaktet, hvis "der er noget", og I kan altid selv henvende Jer til personalet, hvis I har behov for en ekstra snak
  • Vi afholder forældremøde m. valg til bestyrelsen en gang om året.

Billede - Strøby Børnehave, logo.
Område Nordstevns

Strøby Børnehave 
Strøby Bygade 38 B
4671 Strøby

Tlf.: 56 57 45 60
stroebybh@stevns.dk

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns Kommune