Løbetræning 2011

Stevns kommune har i 2010 besluttet som kvalitetsmål, at de kommende skolebørn, skal kunne løbe 1 kilometer og gå 4 kilometer når de starter i SFO/skole.

Derfor er vi i Druelund gået i skarp løbetræning med de kommende skolebørn og har træningsdag om torsdagen. Vi træner i parcelhusområdet, løber over til Erikstrupskolen eller ned til sportspladsen.

Børnene er virkelig begejstret for løbetræningen, de har fået løbesko og træningstøj.

Da vi startede løbetræningen medio januar var vi spændte på, om børnene ville synes at der var sjovt, eller der skulle være ”præmier” af en slags, eller der skulle lægges et konkurrencemoment ind i træningen.

Det har vist sig, at det er helt unødvendigt. Børnene synes, at det er noget af det sjoveste, og taler meget om løbetræningen, både hjemme og i børnehaven. De ER virkelig optaget af træningen, som det også kan ses på billederne herunder.

Spadsereturen på 4 km har vi kun øvet en enkelt gang, da vi er sikre på, at børnene kan gå 4 km, hvis de kan løbe 1 km.

Se dejlige billeder fra en af vores ture her: 

Løbetræning 2011
Løbetræning 2011
Løbetræning 2011
Løbetræning 2011
Løbetræning 2011
Løbetræning 2011

Druelund Børnecenter (logo).