Billede - Tøjkasse fra børnehave.

Pasningsgaranti

Stevns Kommune har pasningsgaranti for børn i alderen 0 år til skolestart.

Pasningsgarantien fungerer således, at et barn i forlængelse af barselsorlov og forældreorlov på i alt 26 uger, skal have tilbudt plads efter højst 4 uger, altså når barnet er 30 uger gammelt.

Den eneste forudsætning er, at forældrene har søgt i orlovsperioden og senest 3 måneder før behovsdato. Senere opskrivning bevirker tillæg af tilsvarende uger. Optagelse på venteliste kan først ske når barnet er født.

Ved tilflytning eller akut opskrivning skal barnet have tilbudt plads senest 3 måneder efter opskrivningsdatoen.

Børn kan optages i vuggestue indtil de er 18 måneder gamle. Optagelse i vuggestue herefter kan kun ske hvis særlige forhold taler herfor, f.eks. pædagogiske eller sociale forhold.

I har ikke krav på en plads lige der, hvor I bor. Det kan principielt være i hele kommunen, men vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at tilbyde plads i nærområdet.

Med hensyn til dagplejeplads kan der heller ikke garanteres en bestemt åbnings/lukketid eller et røg/dyre-frit dagplejehjem.


Selvbetjening:
Digital Pladsanvisning

Kontakt:
Pladsanvisningen
Malene Hougaard Pedersen
Hovedgaden 46
4652 Hårlev

Tlf.: 56 57 50 59
malpet@stevns.dk

Stevns Kommune
Tlf.: 56 57 57 57
stevns@stevns.dk

Skole- & Institution
skole.inst@stevns.dk

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns Kommune